Se video fra Elskov projektet i Honduras herover, der bl.a. fortæller om projektet og de mennesker, der lever i og af skoven.
Se større version
Elskov er et nyt elprodukt, der er udviklet af miljøorganisationen Verdens Skove og det lille energiselskab Natur-Energi.
Elskov er din mulighed for at bidrage til at bevare regnskoven i Honduras ved hjælp af et forbrug, du allerede har. Når du skifter til Elskov, donerer du 1,5 øre for hver kilowatt-time, du bruger, til et projekt, der hjælper de fattige skovgrupper med at drive de honduranske regnskove omkring landsbyen Olanchito bæredygtigt og forsvarligt.
Herunder kan du læse mere om holdet bag.

Verdens Skove er en miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig brug af verdens skove – både de danske og regnskovene. Det sker gennem konkret projektarbejde i lokalområderne og gennem politisk lobbyisme.
Læs mere
Verdens Skoves projekter udføres altid i tæt samarbejde med både indfødte folk, lokalbefolkning og andre miljøorganisationer. Organisationen arbejder bl.a. med bevarelse af regnskov, miljømærkning af træ (FSC), udviklingsprojekter og beskyttelse af dansk naturskov.
Verdens Skove blev stiftet i 1982 og er bedst kendt for regnskovs-kampagnen fra slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne.

Natur-Energi er det eneste energiselskab i Danmark, der udelukkende tilbyder grønne strømprodukter – uanset om det handler om vedvarende energi, klimahjælp til verdens fattigste eller regnskov.
Læs mere
Virksomheden blev stiftet i 2008 og samarbejder med WWF Verdensnaturfonden, Folkekirkens Nødhjælp og Verdens Skove om at skabe strømprodukter, der gør en forskel.
Natur-Energi arbejder for at engagere kunderne i at skabe en grønnere energiforsyning og et bedre klima og miljø.